I uge 5 (26. januar til 1. februar) vil du som klaverelev på Aarhus Musikskole få tilbudt at deltage i et sandt overflødighedshorn af klaver-aktiviteter.

 

Den sædvanlige skemalagte klaverundervisning er aflyst – i stedet har musikskolens klaver- og keyboardlærere planlagt en lang række workshops og koncerter inden for emner, de brænder for. Her er mulighed for at lære andre af musikskolens lærere at kende – eller at lære din egen lærer at kende fra en ny side – sammen med andre elever, der brænder lige så meget for at spille klaver som dig. Søndag afsluttes ugen med en rytmisk klaverdag “Hit Those Keys” hvor klaverelever- og lærere fra hele regionen har mulighed for at samles om deres fælles interesse. Det er selvfølgelig gratis at deltage – uanset hvor mange aktiviteter du deltager i. Da der er deltagerbegrænsning på mange af holdene, er det dog vigtigt, at du møder op til de ting, du har tilmeldt dig.

 

Musikskolens kontor kan ikke besvare spørgsmål om arrangementerne. Kontakt i stedet den lærer, der står for tilbuddet (kontaktoplysninger findes på musikskolens hjemmeside under ”Om Musikskolen”).

 

Der er lukket for tilmelding.

Oplysninger om de forskellige aktiviteter kan findes i følgende program.

 

klik her for program

 

Rigtig god fornøjelse

 

                Klaver- og keyboardlærerne på Aarhus Musikskole